Spring til indhold
Luk

Rådgivning til forældre

Du har afgørende betydning for din teenager

Som forælder er du en nøgleperson i dit barns liv, også når det er blevet teenager. At kunne støtte og hjælpe sit barn er afgørende for at have et godt forhold. Også når det handler om rusmidler.

Det er vigtigt at tale om rusmidler med din teenager

Undersøgelser viser, at unge overvejer deres forbrug af hash og andre rusmidler grundigere, hvis forældrene blander sig, insisterer på snakke om det. Men det er ikke altid let, og mange forældre har oplevet, at samtaler om rusmidler er gået i hårdknude.

 

Derfor tilbyder Unge & Rusmidler professionel rådgivning til forældre.


Alle forældre er velkomne

Det er lige meget, om dit barn er indskrevet i Unge & Rusmidler eller ej. Hvis du bor i Odense og er i tvivl om dit barn har et bekymrende forbrug af hash eller andre stoffer, er du velkommen i forældrerådgivning.

 

Vi tilbyder forældrekurser og individuelle samtaler. Kurserne kører over fire gange, en gang om ugen, i de sene eftermiddagstimer.


Fokus i rådgivningen:
Det er gratis at få rådgivning eller gå på kursus hos Unge & Rusmidler, og du kan komme her anonymt.

  • At give dig viden om rusmidler, så du kan tale om hash og andre stoffer på et kvalificeret grundlag.

  • At du ikke længere skal stå alene med dine bekymringer, men have nogle at vende dine tanker med.

  • At give dig redskaber til bedre samtaler med din teenager om hash og andre stoffer. 

     
  • At give inspiration til, hvordan du aktivt kan støtte din teenager med at mindske eller stoppe et bekymrende forbrug af hash eller andre stoffer.

 

Ring til Unge & Rusmidler og hør mere om vores rådgivningstilbud til forældre, hvis du er blevet inspireret.

En undersøgelse af forældrerådgivning i København viser, at 75 procent af forældrene svarer, at deres børn enten har mindsket eller helt stoppet deres forbrug af rusmidler efter at forældrene har deltaget i forældregruppe.